Heltene fra 2000 hyldes før pokalsemifinalen
Det er snart 25 år siden, at Viborg FF triumferede og vandt den danske pokalturnering efter finalesejr på 1-0 over AaB i Parken. I den anledning er spillere og stab fra semifinalerne og finalen inviteret til hyldest på Energi Viborg Arena forud for torsdagens pokalsemifinale mod F.C. København.
Vi opfordrer derfor publikum til at være på plads i god tid, så pokalheltene får en fortjent hyldest.
Flere end 8.000 af pladserne på Energi Viborg Arena er på nuværende tidspunkt booket. På Folkebladstribunen er der nu så godt som udsolgt af siddepladser, idet der ikke er flere sammenhængende siddepladser til salg. Der kan dog løbende blive sat enkelte nye pladser til salg, hvis forhindrede sæsonkortholdere frigiver deres pladser, så hold gerne løbende øje med billetsiden.
Der er også godt gang i billetsalget til Sydtribunen, hvor flere end 2.300 grønne fans lige nu har sikret sig en plads.
Har du ikke sikret dig en plads til pokalbraget endnu, så køb din billet i dag via billetter.vff.dk. Du kan også købe et abonnement fra 79 kr./md., som giver adgang til alle Viborg FF’s hjemmekampe.