1-2-nederlag i Future Cup
VFF tabte med 1-2 mod VB i mandagens opgør i Future Cup. Isak Jensen og Mads Søndergaard gjorde begge comeback efter deres skadespauser.
Det var de grønne værter, der bragte sig tidligt i front, da første halvlegs eneste scoring blev sendt i nettet af Anosike Ementa. Angriberen fandt en god placering i feltet og satte en bred inderside på Isak Jensens oplæg, så VFF kunne bringe sig foran efter mindre end et kvarters spil.
Midt i anden halvleg fik gæsterne udlignet på et straffespark af Yeni Ngbakoto, der sikkert sparkede bolden ind bag Oscar Hedvall. Det skete efter en periode af kampen, hvor Vejle havde været mest dominerende og altså lykkedes med at få bragt balance på måltavlen.
Trods et VFF-overtag i den efterfølgende periode, lykkedes det til sidst i kampen for VB at score endnu engang, da en lidt tilfældig bold endte for fødderne af gæsternes Asger Steengaard, der sendte bolden højt i en bue over Oscar Hedvall og ind i det lange hjørne.
Future Cup: Viborg FF – Vejle B 1-2
1-0 Anosike Ementa (13.)
1-1 Yeni Ngbakoto (straffespark, 64.)
1-2 Asger Steengaard (82.)
Startopstillingen
Oscar Hedvall – Hjalte Bidstrup, Lukas Kirkegaard, Frederik Damkjer, Mikkel Løndal (Viktor Hoff, 57.)– Asker Beck, Mads Søndergaard (Simon Rosenkilde, 45.), Jakob Vester – Charly Nouck (Adam Kleis-Kristoffersen, 76.), Anosike Ementa, Isak Jensen (Ibrahim Said, 64.)