2-1 over IK Sirius i sidste test
VFF leverede en god præstation og vandt med 2-1 over svenske IK Sirius i opstartens sidste testkamp.
Efter en rigtig solid første halvleg, hvor VFF dominerede stort, så var det først i anden halvleg, at der for alvor kom action i kampen. I første halvdel var det Isak Jensens forsøg på stolpen, som var det mest nærgående, men ellers var det småt med chancer i begge ender.
Svenskerne fik den bedste start på anden halvleg, da den tidligere FC Nordsjælland-spiller, Leo Walta, sparkede et frispark fra kanten af feltet op i krogen. Det skete efter en situation, hvor VFF-holdet kom under pres og Asker Beck måtte lave frispark på en Sirius-spiller.
Efter den tidlige scoring tog VFF over igen, og de hvidblusede fik skabt rigtig mange fine muligheder mod svenskernes mål. Tæt på var både Ibrahim Said og Frederik Damkjer, men træværket var i vejen for begge forsøg.
Et kvarter før tid kom udligningen så. Renato Junior blev væltet lige udenfor svenskernes felt, og på det efterfølgende spark var det unge Lukas Emil Kirkegaard, der tog ansvaret og sparkede bolden i nettet det lange målhjørne.
Renato Junior var igen involveret, da han kampen blev afgjort til sidst, hvor han selv tog matchvinderrollen. Med en perfekt vending på sin direkte modstander, fik han skabt plads for sig selv, og så bankede brasilianeren bolden op i målhjørnet med venstrefoden få minutter før tid. Et rigtig stærkt mål af Renato.
Kort efter var det tæt på en Sirius-udligning, da angriberen Joakim Persson slap forbi Lukas Emil Kirkegaard og fik plads lige foran mål, men afslutningen røg over. En næsten lige så stor chance tilfaldt også Renato Junior i kampens sidste aktion, da Charly Nouck fandt brasilianeren, men også her blev der sparket over.
Træningskamp: IK Sirius – Viborg FF 1-2
1-0 Leo Walta (47.)
1-1 Lukas Emil Kirkegaard (76.)
1-2 Renato Junior (87.)
Startopstillingen
Lucas Lund – Manuel Mbom, Daniel Anyembe, Ivan Näsberg, Elias Andersson – Justin Lonwijk (Asker Beck, 12.), Jeppe Grønning, Jakob Vester – Serginho, Anosike Ementa, Isak Jensen
Anden halvleg:
Oscar Hedvall – Hjalte Bidstrup, Lukas Emil Kirkegaard, Stipe Radic, Srdjan Kuzmic – Ibrahim Said, Frederik Damkjer, Asker Beck (Nicklas Pedersen, 67.) – Yonis Njoh, Renato Jr, Charly Nouck