Nederlag i forårspremieren
Fredag aften skød VFF forårssæsonen i gang, da OB gæstede Energi Viborg Arena. Viborgenserne kom fint fra start med god boldomgang, men efter knap 11 minutter kom der skår i glæden, da et god OB-opspil kulminerede med en fri afslutning til Baskhim Kadrii. Skuddet gik gennem benene på Nico Mantl, der med det yderste af fingerspidserne forsøgte skubbe bolden væk fra stregen. En fremadstormende Luca Kjerrumgaard forpurrede dog redningsaktionen og bragte fynboerne i front.
Målet gav gæsterne blod på tanden, og i minutterne efter truede OB flere gange Viborgs felt. Afslutningerne gik dog snært forbi, og i det 24. minut slog de grønblusede til i modsatte ende. Nigel Thomas brød igennem i højresiden, og med en flad aflevering fandt han Ementa, der sikkert gjorde det til 1-1.
Den stilling hold dog ikke længe. 10 minutter senere udnytte gæsterne et viborgensisk boldtab til at sende Don Deedson afsted i en omstilling. Den udnyttede den hurtige offensivspiller til fulde, og sparkede OB på 2-1.
OB kom bedst ud til anden halvleg, og via stærkt pasningsspil kombineret med veltimede løb kom de blåstribede flere gange i gode positioner. Bortset fra en afslutning i sidenettet fra Luca Kjerrumgaard spillede gæsterne sig dog ikke frem til nævneværdigt slutprodukt.
Som minutter gik kom VFF´erne mere på bolden, men manglende skarphed i pasningerne gjorde, at det var småt med chancer til Poulsens mandskab.
I slutminutterne blev alle offensive kræfter bragt i spil for VFF i jagten på udligningen. Med både langskud og hovedstød fra kanten af det lille felt var VFF´erne tæt på, men forløsningen udeblev, så efter 97 minutter var forårets første nederlag en realitet.
Viborg FF-OB 1-2
0-1 Luca Kjerrumgaard (11.)
1-1 Anosike Ementa (24.)
1-2 Don Deedson (34.)
Startopstilling
Nico Mantl-Manuel Mbom, Stipe Radic, Zan Zaletel, Oliver Bundgaard-Mads Søndergaard, Jeppe Grønning, Renato Jr.-Nigel Thomas, Anosike Ementa, Isak Jensen
Indskiftninger
Srdjan Kuzmic for Oliver Bundgaard (61)
Ibrahim Said for Renato Jr. (61.)
Serginho for Isak Jensen (61.)
Malik Abubakari for Jeppe Grønning (82.)
Kort
Gult: Renato Jr., Jeppe Grønning
Tilskuertal
5774