Ny partner: Aalborg Lufthavn
Viborg F.F. byder AALBORG LUFTHAVN velkommen i erhvervsnetværket Klub 96
Aalborg Lufthavn er den 3. største lufthavn i Danmark og kan i dag tilbyde en udvidet og moderne terminal, der gør din start på rejsen behagelig og afslappet.
-Med vores tilstedeværelse i Viborg ønsker vi at opbygge nye, tætte og langvarige relationer. Samtidig ønsker vi, at fortælle om de mange destinationer, det er muligt at flyve direkte til fra Aalborg Lufthavn til gavn for såvel erhvervslivet som ferierejsende – og så er parkeringen jo gratis, siger Rikke Mølgaard, salgs- og marktingdirektør.
Aalborg Lufthavns nye store terminalbygning har fået 7.000 kvadratmeter ekstra, og indeholder nu et markant større DutyFree område på ca. 500 kvadratmeter, moderne loungefaciliteter og 1.000 nye p-pladser m.m. Med udvidelsen får Aalborg Lufthavn mulighed for yderligere at imødekomme dig ved rejsens start, hvor der skabes grundlag for aktiviteter, forretningsmøder og afslapning.
Læs mere om Aalborg Lufthavn på aal.dk og husk at bakke op omkring vores nye partner næste gang du skal planlægge din rejse!