For Viborg. Hjemmebanetrøjen til sæsonen 26/27
Den nye hjemmebanetrøje til sæsonen 2026/27, som naturligvis er skabt i tæt samarbejde med Capelli Sport, er netop blevet præsenteret på Paradepladsen.
Den nye trøje er et moderne bud på en klassisk grøn VFF-hjemmebanetrøje i et stilrent og elegant udtryk. Trøjen indeholder diskrete tone-i-tone striber, hvori VFF-kløveren er integreret.
I nakken af trøjen er Viborgs våbenskjold som en reference til, at vi med stor stolthed repræsenterer og kæmper for byen. For Viborg.
Den nye hjemmebanetrøje kan købes nu
Trøjen sælges netop nu på Paradepladsen, og du kan også bestille trøjen online på Kløvershoppen.dk. Vi holder desuden ekstra åbent i butikken i Gravene i morgen, lørdag den 27. juni, kl. 10:00 – 14:00, hvor trøjen også kan købes.
Som noget nyt er der i år en langærmet udgave af trøjen, men den forventes først at være på lager i starten af august. Allerede nu kan den forudbestilles på Kløvershoppen.dk.
Vi har de seneste år haft en kvindemodel af vores spillertrøjer, men da vi har erfaret, at kun få kvinder vælger kvindemodellen og langt flere foretrækker unisex-modellen, så har vi valgt kun at have unisex-modellen i år.
Shop din trøje lige nu på Kløvershoppen.dk





















