KICK OFF: Alle sæsonkortholdere og billetabonnenter kan nu tilmelde sig
Flere end 700 har allerede tilmeldt sig årets KICK OFF-event, som afholdes torsdag den 20. februar i Tinghallen for sæsonkortholdere, billetabonnenter og partnere.
Invitationen har i første omgang været sendt ud til sæsonkortholdere og billetabonnenter, som har mindst ét kort/abonnement med en udnyttelse på over 65% samt vores partnere.
Nu er der åbnet for tilmelding for alle sæsonkortholdere og billetabonnenter, som nu har modtaget en mail med information om tilmelding.
Husk at tilmelde dig, hvis du endnu ikke har fået det gjort.
KICK OFF er for sæsonkortholdere, billetabonnenter og partnere i Viborg FF og løber i år af stablen torsdag den 20. februar fra klokken 19.00 – 21.00 i Tinghallen – få dage før årets første hjemmekamp mod Silkeborg IF.
Dørene åbner klokken 17, og der vil være mulighed for at købe pølser, brød og franske hotdogs. Spillerne skriver autografer i foyeren fra klokken 18, inden selve KICK OFF-eventet starter inde i Tinghallen klokken 19.
Det bliver en hyggelig og indsigtsfuld aften, hvor spillerne præsenteres, og hvor sportschef Mads Agesen og direktør Morten Jensen vil give et indblik i udviklingen i klubben og meget mere.