Foreninger søges: Hjælp din forening og mærk fællesskabet
Vil I tjene penge til jeres forening, samtidig med I bakker op om VFF og bliver en del af fællesskabet? Det har I muligheden for nu.
Vi har nemlig netop nu ledige pladser til bemanding af vores boder på kampdage på Energi Viborg Arena og søger foreninger.
I skal stille med omkring 10 personer til hver hjemmekamp, og arbejdet tager 4-5 timer. Så tjener I sammen penge til klubkassen, samtidig med I gør en forskel for Viborg FF og bliver en del af et fedt fællesskab.
Det får jeres forening ud af det:
- I tjener penge til klubkassen, der kan understøtte aktiviteter i foreningen
- I skaber et helt særligt sammenhold i klubben om arbejdet
- I bliver en del af et unikt fællesskab på Energi Viborg Arena, når vi sammen skaber en god oplevelse for alle
Eksempler på opgaver:
- Opstart af grill
- Grill af pølser
- Salg af produkter og udskænkning af øl og sodavand
- Optælling af varer
- Oprydning
Kvalifikationer:
- Alle frivillige skal være over 16 år, og halvdelen af de frivillige skal være minimum 18 år
- I skal være servicemindede, udadvendte og have lyst til at sælge
Økonomi:
- Forplejning på kampdage
- Voucher til en valgfri hjemmekamp
- Penge til jeres forening. Eksempelvis tjente en af foreningerne 82.500 kr. til klubkassen på en sæson.
Er du interesseret i at høre mere om, hvordan du kan hjælpe din forening og mærke fællesskabet? Så tag fat i stadionkoordinator Alexander Frølund på