Sæsonens 3. trøje er klar
Øvrigt |
Af: DJ | 30. august 2023
Når spillerne løber på banen i Parken til kampen mod F.C. København på søndag, så bliver det for første gang iført den nye 3. trøje, som er produceret i tæt samarbejde med Capelli Sport.
Grundfarven på den nye trøje er grå med hvide og neongrønne detaljer. Indfarvet i stoffet er et nedtonet elegant mønster, hvori VFF-kløveren indgår.
Vil du have dit eget eksemplar af trøjen, så kan den købes lige nu via Kløvershoppen.dk.
Trøjen kan købes i både børne- og voksenstørrelser. Til voksne findes den både i en herre- og kvindemodel.
Ønskes der originalt tryk på ryggen, kan dette købes hos de lokale Sportigan og Sport 24 i Viborg.