Direktionen udvides
Øvrigt |
Af: nk | 29. juni 2023
Viborg FF udvider direktionen, da Lars Rass Kristensen – i daglig tale kaldet Lasse – udnævnes som ny økonomidirektør per 1. juli 2023.
-Vi har haft glæden af at have Lasse her i 17 år som økonomi- og administrationschef, hvor han også har været en stærk ledelsesmæssig kapacitet for klubben. Det sammenholdt med, at vi har en voksende organisation og løbende udvikling af vores fodboldforretning, ser vi det som et naturligt led i udviklingen, at han får ny titel og endnu større ansvar, siger direktør Morten Jensen.
Lars Rass Kristensen har været ansat i Viborg FF siden april 2006.