Viborg har landets næstbedste bane
Spillerforeningen rangerer hvert år landets bedste fodboldbaner, og for sæsonen 2022/23 er græstæppet på Energi Viborg Arena valgt som det næstbedste – efter banen på Brøndby Stadion, der nu har vundet for tredje år i træk.
Rent praktisk foregår ratingen ved, at udebaneholdenes anførere efter hver kamp giver en helhedsbedømmelse af banen fra 1-5; fra elendig til fantastisk. Ved sæsonens afslutning bliver Danmarks Bedste Bane i Superligaen fundet baseret på det bedste gennemsnit efter 14 hjemmekampe.
Danmarks Bedste Bane 2022/23
Brøndby Stadion 4,71
Energi Viborg Arena: 4,00
MCH Arena: 3,93
Ceres Park: 3,71
Aalborg Portland Park: 3,71
Parken: 3,50
Lyngby Stadion: 2,79
Cepheus Park Randers: 2,64
Nature Energy Park: 2,64
Casa Arena Horsens: 2,43
JYSK Park: 2,29
Right to Dream Park: 2,07