Kom til fastelavnsfest på stadion
Øvrigt |
Af: DJ | 22. februar 2022
Søndag klokken 16:00 spiller VFF årets første hjemmekamp, hvor F.C. København er modstanderen. Inden det går løs på banen, inviteres børn til fastelavnsfest under østtribunen med start fra klokken 14:00.
Her vil der i selskab med maskotten Willie være mulighed for at slå katten af tønden og vinde præmier i forskellige konkurrencer.
For at deltage i fastelavnsfesten skal man have billet til søndagens kamp til enten øst- eller sydtribunen. Man skal desuden benytte indgang 4, hvis man vil ind til fastelavnsfesten fra kl. 14:00.