Udebanetur til Randers for 99,-
Mandag den 21. februar skal Viborg FF for første gang i aktion i 3F Superligaen i 2022, hvor et udebaneopgør mod Randers FC venter med kampstart kl. 19:00.
Peter Larsen Kaffe er kampsponsor til opgøret i Randers, og i den anledning ønsker de også at få fyldt udebaneafsnittet med grønklædte viborgensere. Derfor arrangerer VFF og Peter Larsen Kaffe i samarbejde udebanetur til Randers for blot 99 DKK for voksne og 29 DKK for børn under 16 år.
Med i prisen er bustur og kampbillet.
Der er afgang fra Eksercerpladsen klokken 17:15.
Sidste frist for tilmelding er torsdag d. 17. februar.
Er man sæsonkortholder i Viborg FF, så er man inviteret gratis med på turen. Alle sæsonkortholdere har allerede modtaget en mail med yderligere information samt mulighed for at booke en gratis plads på turen.
Alle mand til Randers!