Gratis udebanetur til Randers for sæsonkortholdere
I samarbejde med Peter Larsen Kaffe inviteres alle Viborg FF’s sæsonkortholdere gratis med på udebanetur mod Randers FC den 21. februar, hvor Viborg FF for første gang i 2022 skal i aktion i 3F Superligaen.
VFF og Peter Larsen Kaffe giver i samarbejde både bustur og kampbillet til alle VFF's sæsonkortholdere, så udebaneafsnittet kan blive fyldt, og spillerne kan få størst mulig opbakning til at komme godt fra start efter vinterpausen.
Peter Larsen Kaffe er kampsponsor til opgøret i Randers, og i den anledning ønsker de også at få fyldt udebaneafsnittet med grønklædte viborgensere.
Er man sæsonkortholder i Viborg FF, så har man fået tilsendt en mail med yderligere information samt mulighed for at booke plads på turen.
Alle mand til Randers!