Med vores tolvtemand på ryggen
Da coronakrisen brød ud, bad vi vores tolvtemand om opbakning til vores støttekampagne, som nu i alt har indsamlet tæt på 1,2 millioner kroner til Viborg FF.
Kampagnen slutter ved udgangen af juni, og som en del af afslutningen på denne, så vil spillerne til lørdagens hjemmekamp mod HB Køge spille i specielle kamptrøjer med tolvtemanden på ryggen. Alle rygnumre på spilletrøjerne er med forskellige billeder af vores fans – for at hylde vores tolvtemand.
Trøjerne laves kun til denne ene kamp, og vil efterfølgende blive sat på auktion på Odendo.dk, hvor alle indtægterne fra trøjerne vil sætte det sidste punktum for vores støttekampagne.
Opret en konto på Odendo og vær klar til at byde
For at byde på en af de unikke spillertrøjer, så skal du have oprettet en konto på auktionssiden Odendo.dk.
Auktionerne bliver aktive lørdag kl. 14, og varer frem til tirsdag den 30. juni kl. 21.
Alle bud starter ved kr. 300,-
Klik her for at gå til Odendo.dk