Elite Camp er sparket i gang
Øvrigt |
Af: nk | 01. juli 2019
Folkeskolernes sommerferie betyder ofte gang i fodboldskolerne landet over, og igen i år er en masse fodboldglade børn samlet på Kirkebækvejs baner til leg med bolden og nye venskaber.
I denne uge afholdes årets udgave af Hald Ege Efterskole Elite Camp for både piger og drenge fra årgang 2005 til 2008. Hver dag fra morgen til eftermiddag frem til torsdag er der gang i fodboldskolen, og torsdag eftermiddag afsluttes ugen med træning sammen med Viborg FF’s førsteholdstrup.
Vi håber, alle deltagere får en fantastisk uge!
Senere på sommeren er der endnu en fodboldskole, når Danske Bank Soccer School afholdes i uge 32.