Fanzone under Folkebladstribunen fra 15:00 på søndag
Søndag aften venter en ny vigtig kamp på Energi Viborg Arena, når vi tager imod FC Nordsjælland. Der er kampstart kl. 18:00, men du kan fra kl. 15:00 lade op til kampen i fanzonen under Folkebladstribunen.
Der er åbent i snackboden og specialølboden, hvor der kan købes flæskestegsburger, pulled chicken burger, nachos, pølser med brød og meget mere. Se hele udvalget af mad og drikke på Energi Viborg Arena her.
Som vanligt sørger vi for god stemning under tribunen med mulighed for bordfodbold og ansigtsmaling.
Kl. 17:00 er der autografskrivning med udvalgte spillere og besøg af maskotten Willie.
Der er adgang via indgang 5, hvor alle med gyldig billet eller sæsonkort til Syd- eller Folkebladstribunen kan komme ind.
Børnebilletter fra 50 DKK: Find din plads på billetter.vff.dk
Hvis du ikke allerede har sikret dig en plads på Energi Viborg Arena til den vigtige kamp, så klik ind på billetter.vff.dk og køb din billet. Til kampen kan der købes børnebilletter fra kun 50 DKK i familiesektionen på Sydtribunen.
Du kan også gøre som flere end 4.000 grønne fans og købe sæsonkort- eller billetabonnement fra kun 79 kr./md., som giver adgang til alle hjemmekampe i Mesterskabsspillet.

















