Fanzoneprogram: Besøg fra Agesen og tilbud i snackboden
Der er derby og første hjemmekamp i Mesterskabsspillet, når vi på søndag tager imod FCM til kampstart kl. 20:00. Fanzonen åbner kl. 17:00 under Folkebladstribunen, hvor der både er sportslig optakt med Mads Agesen og tilbud i snackboden på programmet.
I den første time frem til 18:00 er der tilbud i snackboden, hvor du får en gratis drikkevare med ved køb af enten en flæskestegsburger, pulled chicken burger eller nachos. Så kom tidligt på stadion og tag aftensmaden i fanzonen, mens du varmer op til derbyet sammen med dine grønne medfans. Se hele udvalget af mad og drikke på Energi Viborg Arena her.
Kl. 18:00 er der interview med sportschef Mads Agesen i fanzonen, og kl. 18:35 er der autografskrivning med udvalgte spillere og besøg af maskotten Willie.
Som vanligt sørger vi for god stemning under tribunen med borde, bænke, terrassevarmere og musik, og på aktivitetslisten er bordfodbold, raflebægere og ansigtsmaling.
Der er adgang via indgang 5, hvor alle med gyldig billet eller sæsonkort til Syd- eller Folkebladstribunen kan komme ind. Uanset hvilken indgang, der står på din billet.
Bliv klædt på til derby i Kløvershoppen
Mangler du grønt og hvidt merchandise, så du kan blive helt klar til at heppe på de grønne, så kan du før kampen besøge Kløvereshoppens butik i Gravene, der søndag har åbent fra kl. 17:00 - 19:30. Du kan også finde et mindre kampdags-sortiment på Energi Viborg Arena i lugen ved indgang 5, hvor der ligeledes er åbent fra kl. 17:00. Se udvalget på Kløvershoppen.dk.
Find din plads på billetter.vff.dk
Hvis du ikke allerede har sikret dig en plads på Energi Viborg Arena til det store opgør, så klik ind på billetter.vff.dk og køb din billet.
Du kan også købe sæsonkort- eller billetabonnement fra kun 79 kr./md., som giver adgang til alle hjemmekampe i Mesterskabsspillet.

















