Nu optjenes der kløverpoint ved fremmøde til hjemmekampe
Vi introducerer nu et nyt pointsystem, der er bygget op i vores billetplatform på vff.eventii.dk. Her optjener man nu såkaldte kløverpoint, når man får scannet sin billet eller sæsonkort til hjemmekampe. Man optjener også point ved køb af sæsonkort- og billetabonnement samt når man frigiver sin sæsonkortplads til kampe, hvor man er forhindret i at komme.
Pointsystemet har til formål at belønne de fans, der oftest kommer på stadion og bakker holdet op. Pointsystemet skal samtidig medvirke til at øge antallet af tilskuere og udnyttelsen af billetter og sæsonkort til kampene på Energi Viborg Arena.
Logger man ind på sin profil på vff.eventii.dk, så kan man nu se Mine Kløverpoint. Man har allerede fået point for scannede billetter og sæsonkort samt frigivelser i forbindelse med den første hjemmekamp i 2025 mod Silkeborg IF. Har man et aktivt sæsonkort eller abonnement, så er man også blevet tildelt point for køb af disse, uanset hvornår de er købt.
Hvordan optjenes kløverpoint?
Nedenfor kan du se, hvordan du optjener kløverpoint, samt hvor mange point der tildeles for hver handling.
- Købt abonnement: 20 point
- Købt sæsonkort: 20 point
- Scannet billet: 10 point
- Scannet sæsonkort: 10 point
- Frigivet sæsonkort: 5 point
Hvad bruges kløverpoint til?
Kløverpoint kan i fremtiden komme i spil til kampe og andre events, hvor der er rift om pladserne. I sådanne tilfælde kan VFF tilbyde fortrins- eller forkøbsret til fans, der har flere end et bestemt antal kløverpoint. Pointene kan også blive aktuelle i andre sammenhænge.
Hvor kan jeg se mine optjente kløverpoint?
Du kan se dine kløverpoint ved at logge ind i vores billetsystem via vff.eventii.dk. Derefter klikker du ind på Profil og dernæst Mine Kløverpoint.
Hvem modtager kløverpoint for en scannet billet?
Det er den profil på vff.eventii.dk, der har købt/booket billetten, som modtager point for en scannet billet.
Hvem modtager kløverpoint for et scannet sæsonkort?
Det er den profil på vff.eventii.dk, der står som ejer af sæsonkortet, der modtager point for et scannet sæsonkort. Det er derfor vigtigt, at de rigtige profiler står som ejer af de specifikke sæsonkort.
Vær opmærksom på, at selvom du har flere sæsonkort tilknyttet din profil, så har du kun en plads i de tilfælde/events, hvor kløverpoint giver fortrins- eller forkøbsret.
Derfor anbefaler vi, at du ikke har flere sæsonkort knyttet til din profil, men at sæsonkort tilknyttes den enkelte sæsonkortholders egen profil.
Ønsker du at flytte et sæsonkort til en anden profil, så skal du kontakte VFF på mail via
- Mailadressen som dit sæsonkort er tilknyttet i dag
- Kortholdernavn på det sæsonkort, du ønsker at flytte
- Mailadressen på den profil, du ønsker at flytte sæsonkortet til (Der skal være oprettet en profil med mailadressen på vff.eventii.dk, for at sæsonkortet kan flyttes dertil)
Hvornår udløber kløverpoint?
Kløverpoint udløber efter en periode på 12 måneder. Dette for at sikre, at det er de nuværende mest engagerede fans, der har flest point og dermed tilgodeses i de tilfælde, hvor kløverpoint bringes i spil.
Hvordan tildeles point for ”send kort som billet”?
Hvis du er forhindret i at komme til en kamp, så kan du videresende dit kort som billet til en ven, der kan få glæde af pladsen. Hvis du har et sæsonkort, som du har sendt som billet, så tildeles pointene for den scannede billet til sæsonkortholderen, og ikke til modtageren af billetten.
Hvordan tildeles point for frigivelse af sæsonkort
Hvis du er forhindret i at komme til en kamp, så kan du frigive dit sæsonkort til kampen, så en medfan kan få glæde af pladsen. Denne handling giver dig 5 kløverpoint, og du undgår samtidig, at udnyttelsesgraden på dit sæsonkort falder.
Jeg var til kampen, men jeg har ikke fået kløverpoint
Kløverpoint tildeles den profil på vff.eventii.dk, der står som ejer af billetten eller sæsonkortet.
Hvis du er ejer af en billet eller sæsonkort, som har været brugt til en kamp, men du ikke har fået kløverpoint, så skal du kontakte