Blomster til mødre på stadion til mors dag
Fans |
Af: DJ | 03. maj 2024
Søndag den 12. maj er der både mors dag og kampdag på Energi Viborg Arena, hvor Vejle Boldklub er modstanderen med kampstart klokken 14:00.
I den anledning har vi i samarbejde med Søhøjlandets Blomstergalleri sørget for, at der er grønne og hvide silkeblomster til mødre, som bruger mors dag på Energi Viborg Arena. Der vil være i alt 1896 silkeblomster, der uddeles efter først-til-mølle ved udgangene, når man går fra Energi Viborg Arena efter kampen.
Giv mor en god dag og en god oplevelse ved at tage på Energi Viborg Arena. Find billetter til kampen mod Vejle Boldklub via billetter.vff.dk.
Vi glæder os til at se jer på Energi Viborg Arena!