Besøg fanzonen fra klokken 11 på søndag
For anden søndag i træk er der kamp på Energi Viborg Arena, og for anden søndag i træk er der også fanzone fra klokken 11:00. Det foregår i området foran Folkebladstribunen, hvor du kan varme op til kamp og spise frokost med dine medfans.
Vi sørger for telt med borde, bænke og hyggelig stemning samt mulighed for at købe frankfurtere, sodavand, Heineken fadøl og Shaker Sport. Derudover er der besøg fra kampsponsor Peter Larsen Kaffe, der giver gratis smagsprøver på deres lækre og forfriskende iskaffe.
Til de yngre grønne fans er der sjove aktiviteter som fodbolddart, pointvæg og pannabane, og omkring klokken 12:35 er der besøg fra nogle af de 3F Superliga-spillere, som ikke er en del af kamptruppen på dagen.
Mangler du merchandise for at blive helt klar til at heppe på drengene inde på banen, så kan der købes spillertrøjer, halstørklæder huer og meget mere i Kløvershoppen i fanzonen.
Har du endnu ikke sikret dig en billet til kampen mod Randers FC på søndag, så find din plads på Energi Viborg Arena via billetter.vff.dk.