Fanzonen åbner klokken 11 på søndag
På søndag er det igen tid til at mødes på Energi Viborg Arena, hvor der venter en spændende duel mod Lyngby Boldklub med kampstart klokken 14:00. Men allerede klokken 11:00 åbner vi fanzonen, hvor du kan varme op til kamp og spise frokost med dine medfans.
Vi sørger for telt med borde, bænke og hyggelig stemning samt mulighed for at købe frankfurtere, sodavand, Heineken fadøl og Shaker Sport.
Til de yngre grønne fans er der mulighed for at få malet ansigtet i grønne og hvide farver, og man kan også kigge forbi Kløvershoppen, hvor der sælges VFF-merchandise. Derudover er der masser af aktiviteter som fodbolddart, pannabane og meget mere.
Omkring klokken 12:35 er der besøg fra nogle af de 3F Superliga-spillere, som ikke er en del af kamptruppen på dagen.
I pausen af opgøret mod Lyngby Boldklub vil det grønne Team Viborg-hold blive præsenteret på Energi Viborg Arena. Derudover er der en pausekonkurrence på banen med deltagere, som vi finder i fanzonen på dagen.
Har du endnu ikke sikret dig en billet til på søndag, så find din plads på Energi Viborg Arena via billetter.vff.dk