Flere end 9.000 har nu en plads mod Brøndby IF
Der er stor interesse for opgøret mod Brøndby IF, som spilles søndag aften klokken 18:00. Flere end 9.000 af pladserne på Energi Viborg Arena er nu booket.
Der er på nuværende tidspunkt ikke flere ledige pladser på Folkebladstribunen, men der kan løbende blive sat flere billetter til salg, hvis forhindrede sæsonkortholdere frigiver deres pladser. Så har du et sæsonkort, du ikke får brugt på søndag, så husk at videregive din plads.
Der kan stadig købes billetter til Syd via billetter.vff.dk
Tribune VIP-billetter sat til salg i sektion A
Der kan også købes Tribune VIP-billet med en plads på Bach Gruppen Tribunen (Vest) til på søndag. Med en Tribune VIP-billet får du en guldmenu bestående af en frankfurter med brød, 2 grillpølser med brød eller en fransk hotdog samt Øl/vand/kaffe ad libitum. Derudover serveres der kage under tribunen i pausen. En Tribune VIP-billet koster 349 DKK.
Forhindrede sæsonkortholdere opfordres til at videregive sin plads
9.000 bookede pladser giver ikke nødvendigvis et tilskuertal på 9.000. Det er nemlig kun antal scannede billetter og kort på dagen, der tæller med i tilskuertallet.
Så har du et sæsonkort eller en billet, du ikke får brugt, så kan du ved at videregive din plads hjælpe med at få tilskuertallet så højt op som muligt, og dermed også hjælpe med at sikre maksimal opbakning til spillerne på banen.
Har du sæsonkort, kan du videresende dit kort som en billet til en bekendt..
Alternativt kan du ved få klik frigive din plads, så en medfan får mulighed for at købe en billet til pladsen. Naturligvis kun til den kamp, man frigiver sin plads til.