Billetsalg til OB-kampen er startet
3F Superligaen er tilbage fredag den 16. februar, hvor vi starter forårssæsonen med et spændende opgør mod OB på Energi Viborg Arena. I den anledning inviterer vi til fredagsfest startende i fanzonen allerede fra klokken 16:00, og efter kampen slår vi dørene op til 3. halvleg i BDO Loungen.
Billetsalget til fredagskampen mod OB er nu i gang, og du kan finde din plads på Energi Viborg Arena via billetter.vff.dk
Få fast adgang til alle hjemmekampe med et abonnement
Har du planer om at se flere kampe på Energi Viborg Arena, så kan du med fordel købe et abonnement, hvor du får fast adgang til alle hjemmekampe mod betaling af et fast månedligt beløb.
Vi har netop lanceret et nyt billetabonnement, som giver fast adgang til alle hjemmekampe fra 79 kr./md. for voksne og 39 kr./md. for børn u. 16 år. Du kan læse mere om det nye billetabonnement her.
Man kan også stadig købe det klassiske sæsonkortabonnement fra 89 kr./md. for voksne og fra 49 kr./md. for børn u. 16 år.
Er du i tvivl om forskellen på et billetabonnement og sæsonkortabonnement, så kan du læse mere her.