Julekalender med tifo-billeder
Så er det blevet den 1. december, og i den anledning har vi en digital julekalender klar. 2023 har været et år med mange flotte og imponerende tifoer fra vores aktive fans. Både på Energi Viborg Arena, og når vi har spillet på udebane. At skabe de flotte tifoer kræver en stor arbejdsindsats, hvilket denne video giver et indblik i. Det arbejde sætter vi enormt stor pris på, og det vil vi gerne anerkende med årets julekalender.
Derfor har vi været i billedarkivet og fundet 24 billeder af tifoer fra de sidste 20 år, som vil blive præsenteret i julekalenderen i løbet af de næste 24 dage. Billederne fortæller også en historie om, hvordan tifoarbejdet har gennemgået en flot udvikling med årene.
Bag hver låge i julekalenderen er et puslespil med et tifo-billede fra arkivet, og hvis du kan samle puslespillet inden for tidsgrænsen, så kan du hver dag også deltage i lodtrækningen om fine præmier.
Du finder julekalenderen ved at klikke her.
Ønsker du at støtte tifo-arbejdet, så kan du donere et valgfrit beløb på MobilePay til 1208SY. Beløbet sendes direkte til de aktive fans på Sydtribunen.
Tifo-arbejdet har også for nylig fået flot anerkendelse, da tifogruppen hos Shamrock Ultras sammen med Viborg FF vandt prisen Viborg Visual Award ved Business Viborgs store awardshow.