Udebanetur til Randers for kun 119,-
Fans |
Af: DJ | 09. maj 2023
På mandag den 15. maj klokken 19:00 spiller vi næste kamp i Mesterskabsspillet, hvor der venter en spændende udebanekamp mod Randers FC.
Da værterne fra Randers markerer 20-års jubilæum, så er billetprisen til kampen sat ned til kun 20 DKK! Derfor er prisen for vores udebanetur, som inkluderer både bustur og kampbillet også sat ned til blot 119 DKK!
TILMELD DIG UDEBANETUREN VIA BILLETTER.VFF.DK
Bussen kører fra Eksercerpladsen klokken 17:00 på dagen. Sidste frist for tilmelding til busturen er på fredag d. 12. maj kl. 10:00.
Vil du hellere selv stå for transporten til Randers, så skal du selv købe din billet til udebaneafsnittet direkte hos Randers FC via billet.randersfc.dk