Billetsalg til udekampen i Litauen er åbent
Nu er det muligt at købe billet til udekampen mod FK Suduva i kvalifikationen til UEFA Europa Conference League.
Det er samtidig også muligt at booke en plads i bussen, der kører fra Vilnius via Kaunas til Marijampole, hvor kampen spilles og retur igen efter kampen.
Prisen for kampbillet er kr. 150,- og prisen for kampbillet og bustur er 300,-
VFF vil have repræsentanter ombord på busserne og ved fanfesten.
Obs: VFF arrangerer ikke transport fra Danmark til Litauen.
Program for 21. juli:
13:00 Busafgang fra Vilnius Busstation
14:30-14:45 Opsamling ved Kaunas Busstation
15:30 Ankomst i Marijampole
15:30-18:00 Fanfest på Club Tonas i Marijampole
18:00 Fælles gåtur mod stadion
19:30 Kampstart FK Suduva – Viborg FF
22:00 Busafgang retur mod Kaunas og Vilnius