Støt nu: Vores fælles juleindsamling er i gang
Alle i Viborg skal have en god jul.
Derfor er VFF, Kløverfonden, Viborg Stifts Folkeblad og fire lokale organisationer gået sammen om Grøn og hvid jul - Vores fælles juleindsamling.
For jo mere vi gør i fællesskab, jo flere kan vi hjælpe.
Støt juleindsamlingen og doner et valgfrit beløb til MobilePay 214730 eller kontonr. 9255-9037817284.
Her fortæller organisationerne, hvad det indsamlede beløb går til:
Kirkens Korshær Viborg Varmestuen
Julen handler for os om at have et sted, man hører til – og hvor man bliver mødt med varme, nærvær og respekt. Med støtte fra juleindsamlingen samles vi til en juleeftermiddagsfest med gudstjeneste, juletræ, gaver og en god portion julehygge.
Kirkernes Sociale Arbejde i Viborg
Vi uddeler julehjælp og fejrer Jul I Fællesskab. Jul I Fællesskab fejres juleaften i Houlkær Kirke og Vestervang Kirke, hvor singler, par og familier holder fælles juleaften. Når vi har midler til det, uddeler nogle sognekirker også julehilsner til plejehjemsbeboere, indlagte i psykiatrien og indsatte i arresten.
Røde Kors Viborg
Hos Røde Kors Viborg hjælper vi hvert år cirka 400 børnefamilier i Viborg med julehjælp. Familierne får blandt andet gavekort til Salling Groups butikker, byens Røde Kors-butik og til Hald Ege Miniregnskov. Julehjælpen bidrager til, at en sårbar familie får en god jul. Efter jul tilbyder vi familierne fortsat støtte i hverdagen.
Fristedet
Juleindsamlingen bidrager til, at ensomme og sårbare mennesker får mulighed for at deltage i en dejlig juleaften med ligestillede, der forstår, rummer og støtter. Vi tilbyder et trygt og inkluderende miljø, hvor alle kan sænke paraderne. Det reducerer stress og øger livskvaliteten.
















