Mere end 60.000 kr. doneres til juleindsamlingen
Der blev samlet ind til årets juleindsamling i Viborg søndag eftermiddag, da Viborg FF tog imod Randers FC. På forhånd havde VFF, Kløverfonden og kampsponsor Verdo annonceret, at de sammen ville donere 8 kr. pr. tilskuer til det gode formål, og tilskuertallet til kampen blev 5.681.
Derudover blev der doneret 10.000 kr. fra virksomheden Lemo Recruitment ApS, ligesom flere privatpersoner også har bidraget til initiativet via MobilePay.
I alt blev der samlet 61.329 kr. ind, som i pausen af kampen blev overrakt til Steen Andreassen fra Kirkernes Sociale Arbejde.
Julehjælpen er et samarbejde mellem Kirkens Korshær, Røde Kors, Dansk Folkehjælp, Fristedet og Kirkernes Sociale Arbejde, som sammen sikrer julen for lokale familier, hvor ressourcerne er små.
Den samlede indsamling løber frem til den 15. december, så det er fortsat muligt at give et bidrag på via Kløverfondens MobilePay på nr. 23900.