Læs den nye avis: Klejnsmeden blev kamprekordholder
Jakob Glerup var med hele vejen igennem udviklingen fra fyraftensprof til fuldtidsprofessionel i Viborg FF. Senere blev han også kamprekordholder i klubben, og en af de største spillere i historien.
Det er svært at finde større en VFF-personlighed end Jakob Glerup. Nordjyden opnåede som aktiv legende-status i klubben, hvor det blev til i alt 471 kampe i den grønne trøje, som han bar igennem hele karrieren.
Han var kun 17 år, da han i 1994 trænede første gang på Kirkebækvej hos Viborg FF. Han kom til klubben som ynglingespiller, da VFF lavede et talenthold med en blanding af lokale og flere unge spillere udefra. Jakob Glerup kom fra Aalborg Chang, og var en del af en lille gruppe nordjyske drenge, som prøvede sig af på det midtjyske talenthold, som trænede om eftermiddagen nogle gange om ugen.
Han gjorde sig hurtigt bemærket som en af de bedste, og efter et lille halvt år blev han en del af klubbens førsteholdstrup.
I samme periode uddannede han sig som klejnsmed, for fodbolden kunne man ikke leve af dengang.
I begyndelsen af tiden i Viborg kørte han med flere af de andre spillere, der kom fra det nordjyske, men i 1998 flyttede han selv til byen, og året efter blev Viborg FF en fuldtidsprofessionel klub.
-Vi havde jo i nogle år bare været fyraftensproffer, men det var en helt naturlig udvikling på det tidspunkt, som jeg lige husker det. Jeg havde et deltidsjob på mine forældres landbrug, som var ret meget tilpasset efter fodbolden, men det var en ret nem overgang til at blive fuldtidsprofessionel, for det var jo også det, vi alle sammen søgte. Vi ville gerne træne mere, husker Glerup.
Læs VFF-avisen: Frederiksen med nummer 22
Emil Frederiksen er et af de Viborg-talenter, der allerede i en tidlig alder tog skridtet til udlandet. I dag er han en del af førsteholdstruppen hos hollandske SC Heerenveen, hvor han for nyligt forlængede sin kontrakt med fire år, og bærer det ikoniske nummer 22 præcis som sin far.
Efternavnet vækker en vis genkendelse og nok en del gode minder frem hos alle med grønne hjerter. Emil Frederiksen er nemlig søn af legenden, topscoreren og en af de største VFF-spillere gennem tiden, Søren Frederiksen, men allerede i en meget tidlig alder valgte Emil en anden vej i fodboldkarrieren end faderens. Nemlig en tur til udlandet.
Emil Frederiksen startede i kløverklubben på Kirkebækvej som seksårig og har været med på alle ungdomsholdene i elitemiljøet frem til U17, hvor der opstod en mulighed, som han efter grundige overvejelser ikke kunne sige nej til. Han skiftede nemlig allerede som 16-årig VFF’s U17-mandskab ud med en ny tilværelse i hollandske Heerenveen. Det blev altså et farvel til de trygge rammer i parcelhuset i Viborgs vestby, og goddag til en ny udfordring i Holland, hvor han i det første halve år boede hos en værtsfamilie.
-Når man kommer til en ny klub, så er der mange ting, man lige skal have styr på og vænne sig til både på og udenfor banen. Alt er nyt, og for mig er det også vigtigt at have noget tryghed for at kunne præstere ordentligt, så man skal lige falde til. Sådan er det for alle – også for de ældre spillere, men det var faktisk ikke så hårdt, som jeg måske kunne have frygtet. Det er gået rigtig godt, siger Emil Frederiksen om skiftet.
Den første halve sæson blev brugt på Heerenveens U17-hold, men i dag er Frederiksen blevet en del af klubbens førstehold, hvor han træner fast, men dog endnu har sin debut til gode på mandskabet, der befinder sig i midten af den hollandske Æresdivision. Senest er han blevet belønnet med en kontraktforlængelse til sommeren 2022.
-Der er rigtig mange dygtige spillere, og jeg lærer noget hver dag. Jeg fik nogle træningskampe i pre-season, og det udvikler mig meget at være omkring så gode spillere. Jeg håber på at få debut i denne sæson, og jeg føler mig i hvert fald klar, når dagen kommer, siger den unge offensivspiller.
Da Frederiksen blev rykket op i førsteholdstruppen, valgte han samtidig rygnummer 22 – et nummer, som er ikonisk i Viborg, og som blev pensioneret sammen med Søren Frederiksen, som bar det i sin sidste tid i klubben.
-Mit bånd til min far er rigtig tæt. Han er en stor støtte og mit idol, så jeg har da længe drømt om at få lov at spille i nummer 22 ligesom han gjorde i Viborg. Det kunne heldigvis godt lade sig gøre, og jeg tror da også, at det gør ham glad, siger Emil.
Fællesskab med andre udlændinge
Udenfor banen er han i dag flyttet i egen lejlighed, og er i gang med at lære hollandsk sammen med en af holdets andre danskere, forsvarsspilleren Daniel Høegh, som har en fortid i OB. Senest har Frederiksen og Høegh også fået selskab af Andreas Skovgaard, som i januar skiftede til Heerenveen fra FC Nordsjælland.
-Det betyder selvfølgelig meget, at der også er andre danskere hernede. Der er en del udlændinge i klubben, både på førsteholdet og ungdomsholdene, og dem har man selvfølgelig noget til fælles med. Vi kan godt bruge nogle timer sammen efter træning, hvor vi hygger os, spiller bordtennis og laver forskellige ting, fordi vi ikke har noget at skulle hjem til på samme måde som hollænderne.
-Det er jo noget andet end da man var i Viborg, hvor alle vennerne og familien var tæt på hele tiden, men jeg har det rigtig godt hernede – og så er min familie også god til at komme og besøge mig.
Store drømme og ambitioner
Det første mål for Frederiksen er som nævnt at få sin debut i Æresdivisionen, og det må gerne allerede blive i denne sæson, og ligesom for alle andre fodboldspillere, så drømmer den unge viborgenser også stort og har store ambitioner for sin karriere:
-Mit fokus lige nu er i Heerenveen og gøre det så godt som muligt her. Jeg håber, at jeg indenfor få år kan blive en fast del af holdet, og så må vi se, hvad der kan ske.
-De hollandske klubber er generelt rigtig dygtige til at udvikle unge spillere og sælge dem videre til de store ligaer. Det drømmer jeg da også om, men det kræver rigtig meget hårdt arbejde.
Skal du så tilbage til Viborg en dag?
-Det er et svært spørgsmål, for det er jo ikke så nemt at planlægge sin karriere på den måde. Man ved aldrig, hvad der sker i fodbold, men klubben betyder selvfølgelig meget for mig, og jeg følger ligeså meget med, som jeg har mulighed for hernede fra. Både hvordan det går på førsteholdet, reserveholdet og ungdomsholdene, hvor flere af mine gode kammerater spiller.
-Jeg kan da godt se mig selv spille i den grønne trøje en dag. Så må vi se, om min far vil give lov til, at nummer 22 bliver taget i brug igen, griner Emil Frederiksen.
Læs VFF-avisen: Søndergård jagter drømmen
Læs hele historien om Simon Søndergård i seneste udgave af VFF-avisen. Du finder den online her.
Simon Søndergård har spillet i Viborg FF’s talentafdeling, siden han var helt ung. I dag er Søndergård 18 år gammel, og i februar underskrev han en ungdomskontrakt, der bringer ham et skridt tættere drømmen.
-Lige så længe jeg kan huske, har jeg stået på tribunen og fulgt klubbens op- og nedture. Viborg er min klub og min by, så det er en stor drøm en dag at få debut på førsteholdet.
Ordene kommer fra midterforsvarer og anfører på VFF’s U19-hold Simon Søndergård. Han er i dag 18 år gammel, og har været en del af VFF´s talentafdeling siden han var U13-spiller. På banen er Simon Søndergårds styrker de fysiske dueller, spilfordeling og viljen til at tage ansvar indenfor kridtstregerne. Tre spidskompetencer tiden i FK Viborg i høj grad har været med til at fremme, men årene som ungdomsspiller har bidraget med mere end det. Fra en ung alder lærte Søndergård, at det ikke nytter noget at købe slik i stadionkiosken eller spille computer hele natten, hvis du vil vinde dine kampe.
-Mine trænere har helt fra U13 været dygtige til at understrege, at det ikke kun er til træning og kamp, du udvikler dig. Det handler om hele tiden at holde fokus og sammen med vigtigheden af hårdt arbejde, er det er en central del af den solide fodboldopdragelse, FK Viborg og VFF har givet mig, siger han.
Kontrakten
Den 25. januar 2019 var en stor dag for Simon Søndergård. Her underskrev han en ungdomskontrakt med Viborg FF, og det betyder, at Søndergård efter sommerferien skal være en fast del af førsteholdet. Øjeblikket, hvor han satte sin signatur, står stadig klart i Simons hukommelse.
-Jeg var glad og ikke mindst stolt, fordi jeg har kæmpet for en kontrakt, lige siden jeg startede i FK. Med underskriften kom jeg et skridt nærmere at spille for den klub, jeg har holdt med siden barnsben, udtaler han.
Simon Søndergård er nok aldrig blevet udråbt som klubbens største talent, og han er derfor på ingen måde kommet sovende til aftalen med hjerteklubben. En stærk disciplin har bragt ham til, hvor han er i dag
-Jeg har langt fra altid været blandt de bedste på min årgang, men gang på gang har jeg kæmpet mig til at blive det. Jeg har sørget for at spise rigtigt, sove rigtigt og yde 100 procent hver eneste gang. Det handler nemlig om hele tiden at være ærgerrig og sætte nye mål, for det er ikke den første, men den sidste kontrakt i din karriere, der for alvor tæller noget. Min nuværende aftale udløber på et tidspunkt, og jeg kæmper hver dag for at gøre mig fortjent til en ny.
En tætpakket hverdag
Til dagligt går Simon Søndergård i 2.g på Viborg Katedralskole, men hans skema ser ikke ud som for de fleste andre gymnasieelever. Mindst fem dage om ugen træner Simon Søndergård på Kirkebækvej, og oveni kommer styrketræning samt kampe for både VFF U19 og VFF-holdet i Reserveligaen. En mildt sagt travl hverdag, der betyder, at han nogle gange går glip af undervisning på gymnasiet. Et velfungerende samarbejde mellem VFF og Viborg Katedralskole sikrer dog, at kombinationen af skolegang og elitefodbold løses bedst muligt.
-Hvis jeg ikke passer mine ting, får jeg ikke lov at træne eller spille kampe i skoletiden. Det er selvfølgelig en motivation i sig selv, men jeg ved også godt, at min uddannelse er ekstrem vigtig. Jeg vil afslutte gymnasiet på en ordentlig måde, og det giver klubben og skolen mig også alle muligheder for, siger han
Læs resten af historien i VFF-avisen...
