Vestergaard skifter omgående til VFF
I sidste uge skrev Viborg FF kontrakt med angriberen Mikkel Vestergaard fra Esbjerg fB med virkning fra sommer, men nu er de to klubber enige om en overgang pr. dags dato.
Den 23-årige angriber bliver allerede nu en del af forberedelserne til forårssæsonen i Alka Superligaen, og det glæder cheftræner Johnny Mølby, at aftalen om et omgående skifte er faldet på plads:
-Mikkel er en ung og sulten angriber, der har et stort potentiale, og vi er meget glade for, at vi får ham til Viborg allerede nu. Han er en spændende spiller, der er teknisk dygtig og har en god fodboldforståelse, og vi glæder os til at få ham i truppen.
Cheftrænerens ord suppleres af direktør Morten Jensen:
-Det har været en prioritet for os at tilknytte Mikkel Vestergaard allerede nu, og han har også selv haft et ønske om et hurtigt skifte. Vi har haft en god dialog med Esbjerg, og vi er selvfølgelig glade for, at det er lykkes os at blive enige
Mikkel Vestergaard har første træningsdag i Viborg FF i morgen.