Gero sikrede reserveholdssejr
Reserverne var bagud 0-1 ved pausen, men to mål af Alhaji Gero i anden halvleg vendte kampen og sikrede tre point.
Viborg FFs reservehold tog mandag eftermiddag imod et stærkt AGF-mandskab, der blandt andre havde den tidligere VFF’er Alexander Juel Andersen med i startopstillingen.
Hjemmeholdet kom fint fra start og spillede sig til flere gode muligheder i første halvleg. Christian Sivebæk var arkitekten bag flere gode aktioner, og U19-angriberen Nikolai Nedergaard var af flere omgange tæt på. Det lykkedes dog ikke at få scoret, og i stedet bragte Jesper Lange gæsterne foran kort før pausen
I anden halvleg vendte tingene hurtigt for VFF. Tre minutter efter pausen var Alhaji Gero på plads i feltet og headede udligningen i kassen efter oplæg fra Sivebæk, og kun to minutter senere var samme Gero igen på pletten, da han efter en dødbold fik sparket hjemmeholdet i front.
Til slut forsøgte AGF at presse på for udligningen, men det lykkedes dem aldrig at blive farlige. Dermed sluttede opgøret med en fortjent sejr til Viborg FF.
Startopstillingen
Sebastian John – Jonas Thorsen, Babajide Ogunbiyi, Jacob Egeris, Søren Reese – Christian Sivebæk, Mathias Wichmann, Jeff Mensah, Sebastian Denius – Nikolai Nedergaard, Alhaji Gero