Oprykkere delte i intens duel
Viborg FF kom på tavlen i denne Alka Superliga med et point, da holdet spillede 0-0 mod AGF i oprykkerduellen.
Viborg startede første halvleg med et godt pres på AGF. Det gav også et par halve chancer til blandt andet Serge Deble og Jonas Kamper. Men før Viborg blev helt farlige, manglede den sidste aflevering. Flere gange var der optræk til et par gode muligheder, men den sidste skarphed manglede i afleveringerne. AGF blev bedre som halvlegen gik, og århusianerne kom også frem til et par muligheder. Men farligt blev det aldrig rigtigt, selvom AGF havde bolden mest i en første halvleg, som sluttede uden scoring.
Anden halvleg åbnede med et par store chancer til begge hold, men både Deble og Aabech fik ikke udbytte af deres chancer. AGF startede bedst på bolden, men Viborg kæmpede sig stille og roligt ind i kampen. AGF blev med et kvarter tilbage reduceret til ti mand, da Lopez blev vist ud efter dobbelt gult. Viborg havde herefter bedre fat i kampen, og de grønblusede kom frem til flere gode chancer. Især Deble var i hopla og var tæt på i flere omgange. Desværre blev det ikke nogle scoringer i oprykkerduellen
Viborg FF – AGF 0-0 (0-0)
Startopstillingen
Peter Friis – Kristoffer Pallesen, Mikkel Rask, Jeroen Veldmate, Christopher Poulsen – Christian Sivebæk, Marcel Rømer, Mathias Wichmann, Jonas Kamper – Lukas Lerager – Serge Deble
Indskiftninger
Sebastian Andersen ind, Christian Sivebæk ud (60 min.), Jeppe Grønning ind, Mathias Wichmann ud (64 min.), Lukas Lerager ud, Alhaji Gero ind (80 min.)
Kort
Jonas Kamper (30 min.)
Tilskuere
6.318