Antonio Stankov spiller et år i Vejle
Sport |
Af: Nicolai Kristensen | 17. juli 2015
Viborg FF udlejer Antonio Stankov til Vejle Boldklub i 1. division i den kommende sæson.
Makedonske Antonio Stankov har haft svært ved at finde vej til startopstillingen i det seneste halve år, hvor det blot er blevet til to optrædener i den grønne trøje. Derfor skifter forsvarsspilleren til Vejle Boldklub på en lejeaftale for den kommende sæson.
Sportschef Ole Nielsen udtaler:
-Der er hård konkurrence om pladserne, og med tre højre backs i truppen var udsigterne til spilletid for Antonio svære. Vi er derfor enige om, at det bedste for ham er at komme ud og spille, og vi håber, at det bliver et godt år i Vejle. Vi ønsker ham al held og lykke med de nye udfordringer.
Antonio Stankov har kontraktudløb i Viborg FF næste sommer.