Udebanetrøjen 26/27 er landet
Så kan vi løfte sløret for udebanetrøjen til denne sæson, som naturligvis er skabt i tæt samarbejde med Capelli Sport.
Den nye udebanetrøje er et bud på en moderne hvid fodboldtrøje, som kan bruges til både kampdag og hverdag. Trøjens hvide grundfarve suppleres af grønne nålestriber og en grøn krave, der bidrager til et klassisk og elegant udtryk.
Som det også er tilfældet på sæsonens hjemmebanetrøje, er Viborgs våbenskjold placeret i nakken som en reference til, at vi med stor stolthed repræsenterer og kæmper for byen. For Viborg.

Shop udebanetrøjen i Kløvershoppen nu
Trøjen er netop sat til salg på Kløvershoppen.dk, hvor du både kan bestille til levering til en pakkeshop nær dig eller til gratis afhentning i butikken.
Vil du se eller prøve trøjen, så besøg butikken i Gravene, der i denne uge har åbent onsdag og torsdag fra kl. 14:00-17:30 samt på søndag fra kl. 15:00-17:30.
Trøjen kan købes i både en kortærmet og langærmet variant til både børn og voksne.
Shop din trøje lige nu på Kløvershoppen.dk









