Mohamed Riahi alvorligt knæskadet
Sport |
Af: nk | 14. juli 2026
I lørdagens træningskamp mod Notts County FC var Mohamed Riahi involveret i en uheldig aktion, som medførte, at han desværre er blevet alvorligt knæskadet. Riahi står derfor nu overfor en operation og en længere skadespause.
-Det er en utrolig trist situation, og vi føler alle med Mohamed. Der venter ham nu en lang skadesperiode, hvor vores primære opgave bliver at hjælpe og støtte ham så meget som overhovedet muligt. Det gælder selvfølgelig sundhedsstaben, men også trænerteamet, holdkammerater og folk i administrationen.
-Det var en hård besked at få, men vi ved, at han er i gode hænder, og vi vil gøre alt for, at han kommer stærkt tilbage på banen igen, siger fodbolddirektør Mads Agesen.






