VFF åbnede Mesterskabsspillet med sejr
Søndag aften tog VFF hul på mesterskabsspillet, da viborgenserne mødte Brøndby IF på udebane. Opgøret fik hektisk start. Knap 20 sekunder var spillet, da Jakob Arnbæk var tæt på at dreje et indlæg i nettet med hælen, men afslutningen gik tæt forbi. Minuttet senere sendte Charly Nouck et langskud forsøg snært over, og kort efter var det kun en blokering på stregen, der forhindrede Mads Søndergaard i et pande et hjørnespark i nettet. Den største chance tilfaldt Dorian Jr., da han i det 7. minut kom afsted på en friløber, men desværre for VFF gik angriberens afslutning forbi kassen.
Som minutterne gik, fastholdt kampen sit høje tempo. I begge ender var der flere gange optræk til farlige muligheder, men den sidste skarphed manglede, før de lovende takter kunne omsættes til åbne chancer.

Op til pausen fik Lunds tropper opbygget et solidt spilovertag. I lange perioder sværmede gæsterne om BIF-feltet, og i det 36. minut var det kun en storredning fra Patrick Pentz, der forhindrede Dorian Jr. i at veksle en friløber til et føringsmål. Med to minutter til pause vandt VFF et straffespark, da Nicolai Vallys tog hånden i brug i feltet. Thomas Jørgensen tog sig af sparket, men gik afslutningen på overliggeren.
Brøndby satte sig på boldbesiddelsen fra anden halvlegs start og satte et højt pres ind på VFF´erne. Et velorganiseret Viborg-stod dog imod, og efter knap en times spil brændte det på i Brøndby-enden. Charly Nouck fandt rum udenfor feltet, krøllede bolden mod det lange hjørne, men med det yderste af Pentz´fingre holdt bolden ude af mål.

I takt med at halvlegen skred frem, fik VFF nok engang fat i taktstokken. Angrebene bølgede ned mod det blågule mål, og i det 65. minut var Mads Søndergaard millimeter fra at sende et Nouck-indlæg i nettet. Med et kvarter igen kom forløsningen, da en fiks dribling fra Sami Jalal Karchoud fremtvang et straffespark. Anyembe gik til pletten og sparkede sikkert VFF på 1-0.
Brøndby forsøgte at svare igen, men en solid VFF-defensiv lod sig ikke kue, så efter 93. minutter kunne viborgenserne tage tre velfortjente point med hjem til domkirkebyen.
Brøndby IF-Viborg FF 0-1
0-1 Daniel Anyembe, straffespark (75.)
Startopstilling
Lucas Lund-Hjalte Bidstrup, Daniel Anyembe, Lukas Emil Kirkegaard, Srdjan Kuzmic-Thomas Jørgensen, Mees Hoedemakers, Mads Søndergaard-Sami Jalal Karchoud, Dorian Jr., Charly Nouck
Indskiftninger
Asker Beck for Thomas Jørgensen (72.)
Mikkel Løndahl for Mees Hoedemakers (72.)
Osman Addo for Charly Nouck (75.)
Isak Sigurgeirsson for Sami Jalal Karchoud (75.)
Zan Zaletel for Mads Søndergaard (88.)
Kort
Gult: Mees Hoedemakers, Mads Søndergaard

















