Fredagsfest i fanzonen og 3. halvleg efter slutfløjt
Vi starter den nye sæson i 3F Superliga med en stor kamp mod F.C. København på fredag, hvor der er kampstart klokken 19:00. Vi holder samtidig fredagsfest på Energi Viborg før og efter kampen.
Vi starter fredagsfesten i fanzonen klokken 16:00, og efter slutfløjt er alle grønne fans velkommen til 3. halvleg i BDO Loungen frem til klokken 23:00.
Fanzone fra 16:00 med happy hour den første time
Vi åbner fanzonen foran Folkebladstribunen klokken 16:00, hvor alle grønne fans er velkomne.
Der er god grund til at komme tidligt i fanzonen, for i den første time fra 16:00 til 17:00 er der happy hour på drikkevarer, hvor man kan købe to drikkevarer til prisen for én. I samme tidsrum er der mulighed for at blive udvalgt som deltager i pausekonkurrencen inde på banen, hvor der er et eksemplar af den ny hjemmebanetrøje på højkant.
Derudover er der i fanzonen på fredag:
- Sjove aktiviteter i form af fodbolddart, pointvæg og pannabane.
- Musik, borde og bænke, hvor man kan nyde mad og drikke.
- Mulighed for at købe merchandise ved Kløvershoppen i lugen ved indgang 5. Butikken i Gravene er også åben fra klokken 15:00-18:00, hvor der er et endnu større udvalg af merchandise.
- 17:35: Besøg fra udvalgte spillere, som ikke er en del af kamptruppen på dagen. Der er også besøg fra maskotten Willie.
3.halvleg for alle grønne fans i BDO Loungen efter slutfløjt
Når kampen mod F.C. København er fløjtet af, slår vi dørene op til 3. halvleg i BDO Loungen. Her har alle grønne fans mulighed for at runde kampen af med lækre drinks, kolde fadøl og festlig musik. Der vil også være interviews med kampens aktører.
I baren kan der købes:
Drinks 65,- / 6 stk. 325,-
Fadøl 50,- / 6 stk. 250,-
Sodavand 35,-
Der modtages kun MobilePay- og dankortbetaling. Baren er åben med drikkevarer frem til klokken 23:00.