Nulløsning i Lyngby
Søndag eftermiddag gæstede VFF Lyngby Stadion, hvor Morten Karlsens kongeblå tropper ventede som modstander. Fra første fløjt bølgede spillet frem og tilbage. I Lyngbys felt voldte både Anosike Ementa og Isak Jensen flere gange hjemmeholdets defensiv problemer, men de helt store chancer lod vente på sig.
I det 20. minut var det uhyre tæt på en Viborg-scoring, da Ementa drev kuglen til feltkanten og spillede Isak Jensen helt blank tæt under mål. Desværre for VFF fik Jannich Storch fik hænderne på, mens Anosike Ementa også måtte se sin afslutning på andenbolden bliver blokeret. Kort efter fik Michael Opuku en helt fri hovedstødschance i modsatte ende, men en stor redning fra Oscar Hedvall holdt stillingen på 0-0.
I minutterne efter blev kampen kun mere hektisk. Ved flere lejligheder måtte Oscar Hedvall ud i fuld længde, mens både Anosike Ementa og Charly Nouck satte Lyngbys keeper på hårdt arbejde. Nærmest en scoring kom Ementa, da han med stor kraft pandede et indlæg fra Charly Nouck på overliggeren.
Op til pausen fik Lyngby presset VFF´erne langt tilbage i banen, men solid Viborg-defensiv sørgede for, at gæsterne ikke fik omsat overtaget til andet end et par halve chancer.
Fem minutter inde i anden halvleg havde Anosike Ementa muligheden for at bringe Poulsens tropper på 1-0. Den stor angriber opfangede en løs bold i Lyngby-feltet, men i duellen med Jannich Storch trak Lyngby-keeperen det længste strå. Hjemmeholdet ville også være med. I det 58. minut slap Michael Opuku helt alene igennem ned mod Viborg-målet, og kun en stærk hånd fra Oscar Hedvall fik forhindret De Kongeblå i at komme foran.
Som halvlegen skred frem, faldt tempoet en anelse. Både ude- og hjemmehold ville frem i banen, men kombinationen af to disciplinerede forsvar og manglende offensiv skarphed holdt chancerne på et minimum.
I det sidste kvarter steg intensiteten i duellerne. Det kastede advarsler af sig til begge mandskaber, og med 5 minutter igen blev Magnus Westergaard sendt fra banen, da han modtog sin anden af slagsen. En mand i overtal skruede Lyngby op for presset, men uden held, så efter 95 minutter var en nulløsning en realitet.
Lyngby BK-Viborg FF
0-0
Startopstilling
Oscar Hedvall-Daniel Anyembe, Ivan Näsberg, Nicolas Bürgy, Manuel Mbom-Magnus Westergaard, Jeppe Grønning, Thomas Jørgensen-Isak Jensen, Anosike Ementa, Charly Nouck
Indskiftninger
Mads Søndergaard for Jeppe Grønning (59.)
Ibrahim Said for Charly Nouck (59.)
Justin Lonwijk for Thomas Jørgensen (73.)
Oliver Bundgaard for Manuel Mbom (73.)
Renato Jr. for Isak Jensen (84.)
Kort
Gult: Jeppe Grønning, Mads Søndergaard
Rødt: Magnus Westergaard