Halloween Helteløb afholdes igen i år på Energi Viborg Arena
Fredag d. 25. oktober bliver der igen pyntet uhyggeligt op til Halloween under tribunerne på Energi Viborg Arena, når Vestergaard Huse, Børneulykkesfonden og Viborg FF igen i år inviterer til Halloween Helteløb til fordel for Legeheltenes arbejde for indlagte børn på Regionshospitalet Viborg.
Halloween Helteløbet er et (u)hyggeligt løb for hele familien og alle aldersgrupper, hvor det ikke handler om at nå først i mål, men derimod om at have det sjovt under løbet, imens man gør en forskel for de indlagte børn i Danmark – og i dette tilfælde de indlagte børn på Regionshospitalet Viborg. Alle indtægter fra løbet går direkte til Børneulykkesfonden og Legeheltene.
Til løbet vil alle deltagere blive klædt ud som superhelte med heltekapper og dertilhørende heltemasker, som i anledning af Halloween vil være sorte. Det er op til deltagerne selv, om man ønsker at spurte, hoppe eller gå ruten under tribunerne på ca. 450 meter. Efter løbet er der fine diplomer og medaljer, lækre halloween kager fra Vores Bager og snacks og drikkevarer fra REMA 1000 til alle de seje løbere.
Alle, der gerne vil løbe med, skal købe en billet til Helteløbet. Vestergaard Huse, Nybolig, NC Nielsen og Kløverfonden donerer hver 20 kr. pr. købt billet, og derfor kan vi i år sænke prisen til blot 65 kr. pr. deltager. Der er i alt 300 pladser til løbet. Alle indtægter fra billetsalget går direkte til Børneulykkesfonden og Legeheltenes arbejde på Regionshospitalet Viborg.
>> KØB BILLET TIL HALLOWEEN HELTELØBET HER <<
Fakta om Helteløbet
Løbet arrangeres til fordel for Legeheltene, som arbejder for at skabe mere leg og bevægelse for de ca. 60.000 børn mellem 0-14 år, der hvert år indlægges i Danmark. Formålet med løbet er at inspirere familier til at komme op af sofaen og ud og være aktiv, og samtidig sætte fokus på Legeheltenes arbejde på de danske hospitaler, herunder Regionshospitalet Viborg.
- Halloween Helteløbet afholdes på Energi Viborg Arena fredag d. 25. oktober fra kl. 15:00.
- Fra kl. 15:00 vil der på dagen være afhentning af løbsnummer, masker og kapper på Energi Viborg Arena ved indgang 3.
- Kl. 15:45 er der fælles opvarmning, inden selve løbet skydes i gang kl. 16:00. Løbet tager ca. en time.
- Alle deltagere får et løbsnummer, Halloween-heltekappe og en heltemaske. Hvert barn får også et diplom og en medalje for gennemførelse af Helteløbet.
- Prisen pr. deltager er 65 DKK. Alle indtægter fra billetsalget går direkte til Børneulykkesfonden og Legeheltenes arbejde på Regionshospitalet Viborg. Derudover donerer Vestergaard Huse, Nybolig, NC Nielsen og Kløverfonden hver 20 kr. pr. købt billet til selvsamme formål.
Læs mere og køb billet på: https://helteloebet.dk/