Trøjepræsentation og Kløverspinning til Snapsting
Som det efterhånden er blevet tradition, så præsenterer vi den nye hjemmebanetrøje til den kommende sæson i forbindelse med Snapsting. Igen i år låner vi scenen på Nytorv, og det bliver i år torsdag den 27. juni fra kl. 17:00, hvor hele 3F Superliga-spillertruppen er med til at præsentere den nye hjemmebanetrøje fra Capelli Sport.
Kort efter præsentationen er der mulighed for at købe den nye trøje og møde alle spillerne, og senere samme aften sættes trøjen også til salg online på kløvershoppen.dk.
Spinning på scenen til fordel for Kløverfonden
Umiddelbart efter præsentationen af trøjen afholdes der som noget nyt i år Kløverspinning på scenen til fordel for Kløverfonden, der er en almennyttig fond stiftet af Viborg FF. Kløverfondens formål er at tage et socialt og samfundsmæssigt ansvar sammen med Viborg FF.
VFF og klubbens erhvervsnetværk sætter sig på spinningcyklerne i en time for at samle penge ind til Kløverfonden. Både virksomheder og privatpersoner kan støtte rytterne. Ønsker man som virksomhed at købe en støttepakke, skal man kontakte Rasmus Ingeman via
For privatpersoner er det muligt at møde op på dagen og give en donation til det gode formål. Da Kløverfonden er en almennyttig fond, kan man ved at donere min 200 DKK opnå skattefradrag for sit bidrag.
Stort som småt tæller, men du kan også bakke op ved blot at møde op og heppe på de seje ryttere på cyklerne.