Grønt stadion til sæsonens sidste hjemmekamp
Der er kun én hjemmekamp tilbage i sæsonen, og den spilles lørdag den 25. maj, hvor vi får besøg af OB med kampstart klokken 15:00.
Vi opfordrer alle VFF’ere til at komme på Energi Viborg Arena iklædt grønt, så vi får skabt et fuldstændigt grønt stadion og dermed en så fantastisk og stemningsfyldt kulisse som overhovedet muligt i den sidste kamp i 3F Superligaens kvalifikationsspil.
Lad os sammen fylde Energi Viborg Arena med grønne fans, så vi får skabt en grøn fest til sæsonens sidste hjemmekamp.
Find din plads til kampen via billetter.vff.dk
Grøn fest i fanzonen før og efter kampen
Vi starter den festlige og grønne lørdag i fanzonen klokken 12:00, hvor vi lover god stemning med live musik, sjove aktiviteter samt mulighed for at købe mad og drikke, så man kan varme op til kampen sammen med sine grønne medfans.
Efter kampen inviterer vi alle grønne fans til 3. halvleg, og det bliver denne gang i fanzonen foran Folkebladstribunen, og altså ikke inde i BDO Loungen som vanligt. Til 3. halvleg er der live-musik, interview med en af kampens aktører samt konkurrence om match worn spillertrøjer.
Find grønt merchandise i Kløvershoppen
Mangler du noget grønt at iføre dig til den sidste hjemmekamp og i hverdagen, så kan du helt sikkert finde noget spændende grønt merchandise i vores Grønt Stadion-kategori på Kløvershoppen.dk.
Du kan naturligvis også købe grønt merchandise i fanzonen på kampdagen.