Folkeskole-familier inviteres gratis på stadion mod Lyngby BK
Fans |
Af: DJ | 02. april 2024
Opdateret den 4. april: De gratis pladser til folkeskolefamilier på Nordtribunen er nu alle booket. Der kan stadig købes billetter til alm. billetpris via billetter.vff.dk.
I samarbejde med Viborg Kommune er familier med børn på en af kommunens folkeskoler inviteret gratis ind til kampen mod Lyngby Boldklub, der spilles søndag den 21. april med kampstart klokken 14:00.
Der er afsat ca. 850 pladser på Nordtribunen til folkeskolefamilier, og de begrænsede antal gratis pladser uddeles efter først-til-mølle-princippet.
For at booke en af de gratis pladser skal man som forældre til et barn på en af kommunens folkeskoler følge de instruktioner, som er sendt rundt i en besked via Aula.
Vi håber at se mange familier fra hele Viborg Kommune!