Kom i fanzonen fra klokken 11 på søndag
Søndag venter en spændende duel mod Randers FC på Energi Viborg Arena. Der er kampstart klokken 14:00, men allerede klokken 11:00 åbner vi fanzonen, hvor vi sørger for telt, god stemning og sjove aktiviteter i form af fodbolddart, pannabane mm.
Der er pølser på grillen, og i baren kan der købes Shaker Sport, Heineken fadøl og sodavand. Der er også ansigtsmaling og mulighed for at købe merchandise, så du kan blive gjort klar til kamp.
Før kampstart hylder vi vores samarbejdsklubber inde på Energi Viborg Arena, så find gerne din plads i god tid inden kampstart.
Fanzonen er også åben i en time efter slutfløjt, så grønne fans kan runde kampen af i fællesskab.
Har du endnu ikke sikret dig en billet til kampen, så find din plads på billetter.vff.dk