Giv 6 måneders sæsonkortabonnement i julegave
Det har været masser af store oplevelser på Energi Viborg Arena i 2023, og i det nye år venter forhåbentligt endnu flere gode oplevelser og mere grøn magi.
Vil du glæde en af dine kære med store oplevelser i julegave, så kan du nu give adgang til forårets kampe på Energi Viborg Arena ved at give 6 måneders sæsonkort på abonnement til priser fra 534 DKK for voksne og 294 DKK for børn under 16 år.
Sæsonkortabonnement købes via billetter.vff.dk
Normalt er sæsonkortet et rent digitalt produkt, men vil du gerne have noget at lægge under juletræet til juleaften, så kan du vælge at købe et fysisk sæsonkort i form af et plastikkort sammen med en fin VFF-gaveæske for et tillæg på 50 kroner. Fysiske kort og gaveæsker skal afhentes i Kløvershoppen-butikken på Nytorv, og man får besked, så snart ens bestilte kort er klar til afhentning.
Praktisk info om sæsonkortabonnementet som julegave
Når du køber de 6 måneders sæsonkortabonnement, så betales der straks for abonnementet til og med d. 30/6 2024. Derefter fortsætter abonnementet på normale vilkår med en månedlig betaling med start fra d. 1/7 2024. Ønskes abonnementet opsagt med ophør fra d. 1/7 2024, så skal opsigelsen ske senest d. 31/5 2024. Derefter gælder normal bindingsperiode og opsigelsesvilkår for sæsonkortabonnement.
Ved køb af de 6 måneders sæsonkortabonnement er sæsonkortet tilknyttet købers profil på billetter.vff.dk. Det anbefales, at man, efter gaven er givet, får flyttet sæsonkortet over på modtagerens egen profil. Dette gøres ved, at den nye kortholder først opretter sin egen profil på billetter.vff.dk og derefter kontakter Viborg FF på mail til
Læs mere om abonnementsordningen her.
Læs VFF’s handelsbetingelser her.