Landsholdsoverblik: Serginho fik debut for Kap Verde
Fire VFF-spillere har været afsted på landsholdsopgaver i de seneste uger. Her kan du få et overblik over, hvordan det er gået dem:
Der var A-landsholdsdebut til Serginho, der blev skiftet ind i anden halvleg i venskabskampen mellem Kap Verde og Comorerne. Kap Verde kom tidligt foran, men blev reduceret til 10 mand i første halvleg, inden Comorerne vendte kampen og vandt med 2-1.
Srdjan Kuzmic og Anel Zulic var begge med Slovenien U21, der mødte Cypern og Østrig i EM-kvalifikationen. Kuzmic var med i startopstillingen i begge kampe, der endte med sejre på 3-0 og 1-0 til slovenerne. Zulic fik ikke spilletid.
Lasse Schulz sad på bænken i begge Finlands U21-kampe mod Albanien og Rumænien.
De fire spillere rejser tilbage til Viborg i løbet af onsdagen.