VFF Pro Camp var igen en succes
Øvrigt |
Af: nk | 11. august 2023
Mandag til onsdag i uge 32 blev dette års VFF PRO CAMP afholdt. 63 fodboldglade drenge i årgangene 2012-2016 trodsede regnen og havde tre supergode dage på træningsanlægget på Rughavevej.
Dagene bestod af en masse god fodboldtræning, god frokost og VFF PRO CAMP CUP, hvor der blev spillet en masse kampe på tværs af årgangene.
Derudover var der også besøg fra Jacob Friis, Jeppe Grønning og Mads Lauritsen, som svarede på en masse spørgsmål fra deltagerne på VFF PRO CAMP.
VFF PRO CAMP var så stor en succes, at VFF Talent allerede planlægger VFF PRO CAMP i 2024.