Varm op i fanzonen fra kl. 16
Når der fredag aften venter Europa Playoff-finale mod FCM på Energi Viborg Arena, så er der naturligvis også åbent i fanzonen foran Folkebladstribunen fra tre timer før kampstart.
Dermed åbner fanzonen klokken 16:00 på fredag, og alle grønne fans er velkommen til at varme op til kamp i fanzonen, som også kan benyttes i pausen af kampen af tilskuere på syd- og Folkebladstribunen. Der er også åbent i en time efter slutfløjt, hvor alle grønne fans kan runde kampen af i fællesskab.
Masser af aktiviteter i fanzonen
Som altid kan man købe både mad og drikke samt VFF-merchandise i fanzonen, ligesom der vil være god musik til at sørge for en festlig stemning.
De 3F Superliga-spillere, som ikke er en del af kamptruppen på dagen, vil desuden komme på besøg i fanzonen, hvor der også vil være masser af andre aktiviteter i form af fodbolddart, fodboldtennis, bordfodbold, fodboldpool og meget mere.