Udsolgt i Farum: Køb bustur uden kampbillet
Viborg FF afslutter Mesterskabsspillet på udebane mod FC Nordsjælland den 4. juni, og alle billetter til udebaneafsnittet til kampen er allerede solgt. Dermed er der ikke flere pladser på vores udebanetur, som også indeholder kampbillet. Der kan heller ikke længere købes billet til udebaneafsnittet til kampen direkte hos FC Nordsjælland.
Køb bustur uden kampbillet
Vi har fået en del henvendelser fra VFF’ere, der selv har sikret sig en billet til kampen ved at købe billetten direkte hos FC Nordsjælland, men som gerne vil med på vores bustur uden at købe kampbillet gennem VFF. På baggrund af henvendelserne har vi nu besluttet at åbne for bustur UDEN kampbillet. Så har man selv sikret sig en billet til kampen direkte hos FC Nordsjælland, så kan man altså nu tage turen til Farum i selskab med sine medfans og slippe for selv at stå for transporten.
Prisen for busturen uden kampbillet er 300 DKK, og der er afgang fra Eksercerpladsen klokken 10:30 på dagen. Denne tur inkluderer altså ikke en kampbillet, så denne skal man selv sørge for. Man kan tilmelde sig busturen via billetter.vff.dk.
Der er deadline for tilmelding torsdag den 1. juni kl. 23:59