Få ledige pladser tilbage mod FCK
Om en uge er der igen kamp på Energi Viborg Arena, hvor modstanderen er F.C. København, og der er kun få pladser tilbage til kampen, idet flere end 9.000 af pladserne allerede er booket.
Der er således udsolgt på både Folkebladstribunen og Syd, men der er stadig ledige pladser til grønne fans i sektion E på Nord. Der er lige nu også et yderst begrænset antal billetter med øl/vand ad libitum på Bach Gruppen Tribunen (vest) for 299 DKK.
Vil du være sikker på at komme ind og opleve kampen, så skynd dig at finde din plads via billetter.vff.dk.
Forhindrede sæsonkortholdere opfordres til at frigive sin plads
Har man sæsonkort og er forhindret i at komme til kampen mod FCK på mandag, så opfordres man til at frigive sin plads. På den måde kan man glæde en medfan, som får mulighed for at købe pladsen. Naturligvis kun til den kamp, man frigiver sin plads til. Man hjælper samtidig med at fylde stadion helt op og sikre maksimal opbakning til spillerne på banen.
Information til udefans
Der er udsolgt i udebaneafsnittet på nordtribunen, hvortil portene åbner klokken 14:45 på mandag. F.C. København har selv varetaget salget af billetter til udebaneafsnittet, så har man som udebanefan spørgsmål til billetsalget til kampen, er man velkommen til at kontakte
Man kan desuden finde en række praktiske informationer for udefans på Energi Viborg Arena ved at klikke her.
Vi gør samtidig opmærksom på, at tilskuere med synligt tilhørsforhold til udeholdet, som har købt billetter til andre afsnit end udebaneafsnittet, vil blive afvist ved indgangen.